Kongen af Ragnarok af Niels-Ole Rasmussen, boganmeldelse

 
Forfatter: Niels-Ole Rasmussen
Titel: Kongen af Ragnarok
Forlag: Ries Forlag
Genre: Roman actionroman, thriller
Udgivelsesdato: Fredag den 15. april 2005
Sider: 366
ISBN: 87-91318-16-5
Pris: 329 kr.
Køb bogen


Romanen starter 15. april i 2015-2017 hvor kronprinsen er hos den aldrende dronning på Amalienborg slot. Endnu engang har besluttet sig for at abdicere fra tronen, for hvorfor skal han spilde sit liv på at være konge for et folk, som ikke behøver en monark. Danskerne er på toppen af civilisationens cyklus: vi er fede, selvfede, forkælede og dovne. - Velfærdsstaten har sejret ad helvede til.

– Jeg står af, gentog han. Denne gang med fastere stemme.
Dronningen kom til live, lo en kort, tør latter og rakte hånden frem mod den krøllede cigaretpakke på mahognibordet.
- Kongeriget Danmark er ikke en bus, du står af og på. Du bliver om bord. Til endestationen.
Hun stak en cigaret i munden og ventede på, at han skulle tænde for hende, men hænderne gravede sig dybere ned i lommerne. Det bankede let på døren.



Den vaklende tronfølger pegede ubestemt mod vinduerne, ud mod hovedstaden, ud mod folket, ud mod Danmark.
– De udnytter os som pauseklovne, fordi de ikke selv har en skid at bruge deres eget liv til. Klovnen Pingo. Optræder nu også i storcentre nær dig! En hilsen til Søens Folk, Grønland og Færøerne. Må Gud bevare Danmark. Prinsen holdt hovedet på skrå i en uvenligt vellignende parodi på Dronningens nytårstale.
– Så forstå det dog. Danskerne er rige, fede og inderlig ligeglade. Giv mig én god grund til, at jeg skal ofre mit liv i dræbende kedsomhed for et folk, der selv er ved at kede sig ihjel. Bare én eneste!



Orkan, Fimbulvinter og Ragnarok



Danskerne kender udmærket de gamle varsler om fimbulvinter og efterfølgende Ragnarok, men kun én videnskabsmand og en kendt metrolog tror på de gamle overleveringer "Et kort frikvarter, før gletsjerne igen kommer glidende ned fra nord og sætter tingene på plads, genskaber den store, hvide normalitet" så da en orkan af hidtil uset styrke er undervejs fra Stillehavet påbegyndes godt nok en mindre orkansikring af Amalienborg slot; men ingen tager orkanen alvorligt.

I løbet af det følgende døgn forandres alt, og nu konfronteres den vaklende tronfølger kronprins Pingo med en opgave, som fejer enhver tøven til side om hans egen plads i samfundet. En orkan af hidtil ukendt ødelæggende kraft og omfang indvarsler en pludselig og global istid. Det hærgede land og de få overlevende indbyggere har brug for en anfører med hjerte, vilje og træning. Endnu en gang i Danmarkshistorien, for sidste gang, træder en tvivlende prins af Danmark i karakter.

Kongen af Ragnarok er en fortælling om de sidste danskere. Romanen udspiller sig i resterne af et fortroligt storkøbenhavnsk landskab, en ruinby og en sneørken, hvor de få overlevende, kæmper på liv og død i en dansk borgerkrig, det sidste opgør mellem Gud, konge og fædreland.

De overlevende har grupperet sig tre fraktioner, tilhængerne af hhv. gud, konge og fædreland. De gudfrygtige (de hellige) har forskanset sig i Skt. Petri kirke hvor kristne og muslimer lever samme, de fædrelandskærlige har slået sig ned i ruinerne af City 2 på Vestegnen og de kongetro i parkeringskælderen under Industriens Hus på Rådhuspladsen. - Det er i dette trekantsdrama hvor Niels-Ole Rasmussen stiller spørgsmålstegn ved vores samfund og ikke mindst de værdier som vi sætter højt.

Niels-Ole Rasmussen vender i bogen Kongen af Ragnarok op og ned det meste. Fx. bliver den computerprogrammøren som før stormen var højt lønnet og højt værdsat ubrugelig. Ingen af hans forslag er brugbare, og han besidder hverken stor fysisk styrke, teknisk snilde eller store evner i et køkken. Men den aldrende herre viser sig at være en ørn med et værktøjskasse.

Gaia er en blond, storbarmet og smuk tv-værtinde, som før stormen lever det selvfedde liv hvor man kan ændre på alting, i hendes tilfælde ved hjælp af et par enorme silikonebryster; men når først naturen tager over bliver ydre skønhed underordnet og dette skildres bedst med, at Gaia mister begge silikonebryster i løbet af bogen.

Niels-Ole Rasmussen har funderet over hvorfor Frederik aka Pingo har brugt så meget tid på at tage militære uddannelser når Frederik ikke skal slås, i bogen når Frederik at bruge mange af de færdigheder som han har lært med Siriuspatruljen i Grønland, i søværnet og som frømand. Dette er sammen med det genkendelige København samt beskrivelsen af danskerne er i høj grad med til at gøre bogen meget virkelighedstro.

I Kongen af Ragnarok er der så mange detaljer og vi kommer ind i hovederne på så mange af bogen figurer, at vi forstår hvorfor fredelige mennesker i almindelige stillinger på meget kort tid bliver villige til at skyde på andre danske medborgere - det er meget godt skrevet.

Jeg er ikke glad for den rolle som tildeles spækhuggeren som et dyr der angriber mennesker for at spise dem. Der er foretaget mange studier og observationer og der findes ingen tegn på, at spækhuggere spiser mennesker, og derfor skuer det i øjnene som Niels-Ole Rasmussen har brugt en af havets store dyr.

Jeg vil ikke undlade at fortælle, at jeg græd lydløst da jeg læste de sidste linier i denne bog. Bogen rammer flere gange nogle ømme punkter i vores moderne velfærdsstat i alt dens pragt.

Se videointerview med Niels-Ole Rasmussen om at skrive bogen Kongen af Ragnarok
Boganmeldelse til Kongen af Ragnarok er skrevet søndag den 5. juni 2005
 
Bookmaker
Poker
Afskaf monarkiet
Vittighed
Stafetbog
 
bog, boganmeldelse, boganmeldelser, anmeldelse, anmeldelser, bogklub